FAQ - spørgsmål og svar

Her kan du finde svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål.

Skulle du stadig have spørgsmål vedrørende Fanø Sommercup, så skriv til sekretariatet@fanosommercup.dk - så kommer der svar så hurtigt som muligt.

Sp: På min tilmeldingsstatus står der "lør 09", hvad betyder det?
Sv: lør 09" betyder at du skal spille i gruppen der spiller i tidsrummet lørdag kl. 09.00 - 13.00, "lør 14" betyder at der skal spilles i tidsrummet lørdag kl. 14.00 - 18.00, "fre 17" betyder at der skal spilles i tidsrummet fredag kl. 17.00 - 21.00, o.s.v.

Sp: Er det muligt at overnatte på campingområdet, når man ikke skal spille?
Sv: Campingområdet er forbeholdt deltagerne. Vi henviser til øens campingpladser (se turistbureauets oversigt), B&B og private indkvarteringer.

Sp: Hvordan eftertilmelder jeg mig til camping?
Sv: Se under "Camping"

Sp: Ved tilmeldingen kom siden og fortalte: "Der er opstået en fejl. Du bedes henvende dig til Fanø Sommercup for at undersøge om betalingen er gået igennem." Hvad skal jeg gøre?
Sv: Du bedes henvende dig til kasseren.

Sp: Skal jeg udfylde et spillerkort før kampen?
Sv: Nej, det skal du ikke.

Sp: Hvor kan jeg se i hvilket tidsrum vores hold skal spille?
Sv: Se på tilmeldingsstatus.

Sp: Kan vi stille op med et familiehold?
Sv: Ja, det kan I godt. F.eks. i åben række. Har I 2 kvindelige spillere med, så kan det også ske i mix-rækken.

Sp: Når der kun er pladser tilbage søndag, hvordan spilles kampene så?
Sv: Dit hold spiller så indledende kampe søndag i tidsrummet kl. 09.00 - 13.00, hvorefter puljevinderne går videre til mellemrunden, og evt. videre til finalerne sidst på eftermiddagen.

Sp: Hvordan ved jeg om der er plads til flere hold i turneringen?
Sv: Du kan dels se på forsiden af www.fanøsommercup.dk om der står at der er lukket for tilmelding, eller du kan gå til tilmeldingssiden - har du adgang til den, så er der stadig plads til Jer.

Sp: Hvor mange kampe spilles der, og hvor længe varer de?
Sv: Der er 3 indledende kampe i hver gruppe med 4 hold, gruppevinderen går videre til mellemrunden der spilles efter Cup-reglerne ("Knald / fald-kamp" hvor vinderholdet går videre til finalen). Hver kamp varer 2 x 8 min.

Sp: Hvordan kommer jeg til Esbjerg efter sidste færgeafgang?
Sv: Der sejler ekstrafærger, se mere her.